Dagens kommentar 11/22/2005
No Exit Strategy
Kjeld Heising
Rapporterne strømmer ind om, hvor dårligt det går for det amerikanske krigssyndikat, ude og hjemme. Ude i Kina raser Bush og Cheney mod deres kritikere. Hjemme styrtdykker præsidentens popularitet. Og hvad var mere betegnende for hele den håbløse situation end Bush's mislykkede exit fra et pressemøde i Kina? CNNs reporter Dana Bash har vidunderligt døbt det The No Exit Strategy Press Conference: En synligt uligevægtig Bush forsøger at forlade lokalet gennem en låst dør.
Det var samtidig det mest opløftende, den danske presse kunne levere om Bush's Asientur. Vi fik meget at vide om, at Kinas regering burde give sin befolkning mere frihed. Jeg hørte ikke en eneste journalist sammenholde det med, at Bush er ved at omdanne sit eget land til et militærregime uden grundlov.
Men hvad, heller ikke det går efter planen. Der skulle forlængst have været et nukleart angreb på Iran. Forinden skulle et nukleart terrorangreb have været arrangeret i en eller flere amerikanske storbyer. Syrien burde bide negle af skræk for den amerikanske friheds komme. Fugleinfluenzaen skulle have været en fear-buster. Ingen af delene er lykkedes - eller er det kun delvist. Der kom et par orkaner i vejen. En retssag. Udsigten til flere retssager. Splittelse i kongressen. Alt for meget tortur i Irak. Og det faktum, at amerikanerne ikke er nær så glade for at høre på deres præsident, som de har været.
At dømme efter Bush's fremtræden i Kina må manden seriøst være ved at overveje, om ikke turen en dag skulle gå til Haag. Eller måske mere passende til Nürnberg.
The No Exit Strategy Press Conference ses af CNN-reporteren som symbol på, at amerikanerne ikke kan komme ud af Irak. Men tør man mon håbe, at affæren er et billede på en langt bredere fastlåsning? For derhjemme er Bush også i krig med sit eget efterretningsvæsen (CIA). Han burde være i krig med grænsemyndighederne ved Mexico, for det indgår i Bush's kaos-strategi, at grænsen til Mexico er opløst. Narko, våben, penge og billig illegal arbejdskraft flyder frit, og drab på grænsepolitifolk er dagens orden i det sydlige Texas.
Kan man forestille sig, at USA råder over så mange gode kræfter, at amerikanerne en dag får spundet deres præsident ind i så mange af hans egne løgne og ulovligheder, at vejen vitterligt går til Haag? Og bliver til The Final No Exit?
Det er vel ikke helt umuligt. For selv om det stadig kniber for amerikansk presse at tage hul på den ildelugtende byld, så sporer vi da en opblødning i dens rolle som formidlingskontor for regeringsbulletiner. The No Exit Strategy Press Conference var et opløftende tegn. Og symbolikken i den blev fanget af adskillige medier.
Jeg gad nu mest af alt godt at vide, hvad kineserne fik ud af det. Jeg har aldrig set en kineser grine. Men mon ikke de besidder evnen?
|
