HEISING
POLITISK KOMMENTAR
   
DINE DAGLIGE NYHEDER
DIT VIDEOUNIVERSITET
POLITISK UNIVERSITET
DIN AFRIKAKILDE
 
 

Bøger 9/24/2008
100 veje til at blive en fri mand
Kjeld Heising

Jeg, der driver herværende site, driver også en anden site: mandens.dk. Som navnet siger, en mandesite. Oprindelig skabt af mig og en ligesindet (1999) på en plan om at puste liv i alle de mænd, der var banket ned af "kvindefrigørelsen" og havde mistet fodfæstet. Dem var der mange af, skal jeg hilse og sige - og er såmænd stadig.

En del af budskabet var så simpelt som at sige "gu' vil jeg ej", når de for gud ved hvilken gang fik at vide, at de skulle holde kæft og lade kvinderne tale. Det kan lyde absurd, men det var det ikke for mange yngre mænd, der aldrig havde hørt andet, end at de var et problem, og at de eneste rigtige mennesker var kvinder. Mænd er gerningsmænd, var den herskende verdensorden dengang. Kvinder er fuldkomne, ophøjede og frigjorte.

Løgn og latin, som en hel del selv havde tænkt, og nu hørte andre sige højt.

Siden er meget vand løbet i åen. Jeg selv indså, at hele dette kønshalløj lugtede grimt af en eneste ting: befolkningskontrol. Hvor kom det fra? Oppefra! Det havde intet med kvindefrigørelse at gøre, men en hel masse med opløsning af familier, ødelæggelse af moderskab, faderskab og barndom. Og, her er pointen: Det hele leder dokumenterbart tilbage til den befolkningsreduktion, vi snakker en del om på herværende site.

Det er ikke noget, den danske mand bryder sig om at høre. Nu har han lige lært at sige sgu og fanden og at kvinder er nogle monstre, der bare skal have kniven. Så kommer der sådan en gang konspirationsteori, der intet stod om i BT og Ekstrabladet. Det gav tæsk til redaktøren af mandens.dk. Han var ligeglad, men gik i et par år og tyggede på en måde at gøre verdens politiske dagsorden klar for danske mænd. Desværre nok verdens dummeste, betragtet som befolkning - fordi den er homogen. Homogent dum.

For ti dage siden faldt tiøren, og den lille bog "100 veje til at blive en fri mand" blev skrevet. Den følger efter forgængeren "100 veje til at blive en rigtig mand", som i al beskedenhed blev en lille bestseller, takket være at den julen 2004 blev solgt som mandelgave gennem Netto.

Den nye bog er ikke noget for dig, der færdes på heising.dk, for du har allerede gennemskuet dagsordenen. Ikke desto mindre præsenterer jeg den her. Bogen er skrevet for mænd, der har færten af, at noget er rivende galt, men som ikke får hold på, hvad det er. Manden, der er parat til at vågne, men mangler ordene at gøre det med. En samlet fremstilling, ikke alt for uspiselig - med overblik og rundt om det meste. Måske kender du nogen, der er i den situation. Smid ham herhen.

Kvinder kan selvfølgelig læse med, selv om bogen er skrevet til mænd. Det er den, fordi mandens.dk nu er en mandesite, og fordi mænd desværre nok er den tunge ende i det mentale Danmark. Den danske mand burde være vildt engareret i, hvad der foregår, og burde være velinformeret og politisk udfarende. I stedet sumper han i sin verden af job, sport, porno, underholdning og disinformation. Derfor:


Klik på bogen for at læse.

100 veje til at blive en fri mand

Din nøgle til at forstå den verden, du lever i, og holde dig fri af løgn, propaganda, politisk spin, social iscenesættelse og mediejunk.

Din nøgle til at genvinde din selvrespekt som mand og respekt fra din kvinde og dine børn.

 

 
 
Din kommentar til “100 veje til at blive en fri mand”
 

Andre overskrifter om
New World Order

 

6/10/2008
Zeitgeist, The Addendum

9/24/2008
100 veje til at blive en fri mand

8/19/2008
Council on Foreign Relations And the Media Control

8/5/2008
David Icke - Big Brother and the Big Picture

8/4/2008
Forget impeachment - Try them for murder. And don´t forget ...

1/14/2008
Problem, Reaction, Solution versus The Silent Threat or (1984 vs Brave New World)

11/29/2007
Overview of the Global Wars on humankind

11/27/2007
Overblik: De globale krige mod befolkninger

11/15/2007
The Global Pyramid of Power

10/11/2007
Ring of Power

7/15/2007
Frontalangreb på den ny verdensorden

11/14/2006
Rumsfeld for en krigsforbryderdomstol

8/6/2006
Ondskabens projekt - gammel vin på nye flasker

7/21/2006
Tredje verdenskrig - derfor!

6/21/2006
Hvorfor smiler Angela Merkel?

6/12/2006
Fra DaVinci til Zarqawi

6/11/2006
Zarqawi-mysteriet

12/2/2005
Opløsningen

11/5/2005
Amerikanske tilstande

10/27/2005
Plamegate i en nøddeskal

 

'

MINE
PUBLIKATIONER

FANKLUBBER


VÆRD AT BESØGE