Dagens kommentar 6/6/2008
Øh - den lille spin-indikator
Egentlig kan jeg godt forstå, at Danmarks statsminister viser sig så lidt som muligt i medierne. Manden er i den grad talehæmmet, at han dårligt kan sige sit eget navn. Skulle det ske, ville det blive "Anders øh Fogh øh Rasmussen". I andre sammenhænge er resultatet lige så slemt, fx: "Når vi øh indfører et øh forbud mod øh tørklæder i danske øh retssale, er det, fordi øh ..." fortsæt selv.
Statsministerens talebesvær har to konsekvenser. Den ene, at Danmarks politik i de store linier føres i hemmelighed. Den anden, at meget store dele af befolkningen har taget stilen til sig - i en sådan grad, at "øh" er blevet det mest tydelige ord i officielt nudansk. Officielt nudansk er det, man for eksempel hører i radio og tv, og det folder sig mest typisk ud i de endeløse rækker af interviews, der fylder nyhedsudsendelser og dokumentarer. For eksempel fra her til morgen, et P1-interview med et dansk EU-parlamentsmedlem om beslutningerne på et nyligt afhold FN-møde om den såkaldte fødevarekrise: "De dækker det øh gab, som er øh øh fordi priserne er steget. Øh men øh og så er der så øh nogle mere øh floppy øh vendinger omkring øh handel ..."
Eller i samme program fra en film- og medieforsker om en netop udkommet film: "Jeg tror at øh som som vi også, som vi hørte i indslaget, at det er fordi den øh hm den har, den griber øh nogle ting i en moderne kultur, som er centreret omkring øh øh kvindeliv, øh at øh den den er, den er fyldt med humor, øh og den skrevet øh med en intelligent øh dialog."
Nu ved vi jo alle, at dansk er et rimelig svært sprog. Men at det skulle være så svært for indfødte danskere, er dog forbavsende. Jeg skal indrømme, at alle disse øh'er i starten irriterede mig. Lidt skolemesteragtigt var det min mening, at hvis ikke man ved, hvad man vil sige, kunne man så ikke bare holde kæft? Så var det jeg fandt ud af, hvad der egentlig ligger i det. Og i stedet for at blive irriteret lærte jeg at se det som en første klasses spinindikator. Det gik til på denne måde:
Det første, der gik op for mig, var, at selve ordet "øh" har en betydning. Det er en slags regibemærkning og betyder: "Nå, hvad skal jeg nu finde på?" For eksempel: "Vi må indse, at øh ..." betyder "Vi må indse, at (nå, hvad skal jeg nu finde på)". Når man med korte mellemrum skal indskyde sådanne "hvad skal jeg nu finde på", skyldes det, at talen er indstuderet - konstrueret - fortænkt. I modsætning til at tale frit fra leveren, hvilket er en dynamisk, flydende proces. Vi kan i stedet kalde det at "tale fortænkt fra hjernebarken". Hermed får talen ingen kropslig forankring og kan meget passende karakteriseres som maskinel. Jeg har for længe siden og i anden sammenhæng døbt personer, der taler maskinelt, "maskinsnakkere". Deres stemme kan være meget svær at skelne fra en syntetisk stemme.
Den dybere mening med øh'erne har en taktisk og en strategisk side. Den taktiske består i at få afleveret en information, der passer i en bestemt dagsorden og får en bestemt virkning. For eksempel skal dette svar fra Kim Bäncke på Grundfoss-bestyrelsesformandens kritik af dansk udenrigspolitik oven på attentatet på Danmarks ambassade i Pakistan:
"Det her det er direkte at gå terroristernes ærinde. Han skal huske på, de sidder og følger med i, hvad der foregår i Danmark, og når han går ud og kritiserer, så sidder de og jubler og klapper i deres små buttede hænder, og det skal de ikke have mulighed for at gøre. Vi skal stå sammen, så kan vi diskutere det her på et andet tidspunkt, når Danmark ikke er under angreb" ... (1)
give lytteren opfattelsen af, at Danmark er en nation i defensiven og ikke - som det objektivt er - en deltager i en angrebskrig og efterfølgende medlem af en værnemagt.
Det strategiske vedrører det image, taleren vil tegne af sig selv. Det skal typisk fremgå, at taleren er fagligt velfunderet, indsigtsfuld, dyb i sin forståelse, eminent klarsynet eller lignende. Det opnås gerne ved meget forbeholdne udsagn. Informationsanalyse af sådanne udsagn vil vise, at indholdet af information er meget lille, mens indholdet af "attributter" er stort. Attributter er brokker som "må vi se i øjnene", "er der ingen tvivl om" og lignende. Staffage, der normalt føjer egenskaber til talens substans - men som unægtelig kommer til at stå alene, når der ingen substans er.
Øh'erne gør deres arbejde i begge sammenhænge - i begge sammenhænge siger de "jeg tænker lige over, hvad jeg skal finde på". Se på denne sætning fra P1 Morgen, hvor Jørgen Poulsen siger om en veteranpolitik for hjemvendte soldater fra Irak og Afghanistan: "Jamen den øh skal indeholde øh en samlet øh tilbud til soldaterne og deres pårørende. Det handler jo om deres øh skader både de fysiske og de psykiske. Og så skal den følge op på øh øh de her øh ting som øh de konsekvenser som det har for soldaterne og deres familier. Øh men øh ..."
Tæl selv op, hvor meget information der er i den omgang.
Alt det rimer jo godt med, at moderne nudansk er udledt af spinnets kultur. Spinsnak er indstuderet, fortænkt og så hakket fremført, at der bliver tid til at belægge ordene efter en given dagsorden. Hver gang der skal belægges, høres et "øh".
Hermed har vi så fat i en rent teknisk indikator for spinsnak - i modsætning til de semantiske (om ordenes betydning), vi tidligere har set på her på siden. For eksempel newspeak. Vi kan simpelt hen indføre en spin-kvotient, som vi fastlægger ved at tælle, hvor mange "øh" en tale indeholder. Teknisk burde det sammenholdes med antallet af ord ialt, men efter som det bliver lidt besværligt, kan vi i stedet sammenholde med taletiden. For eksempel talte jeg 35 øh'er på 10 minutter i en skoleleders velkomsttale for nogen tid siden. Det giver en øh-kvotient på 3,5. Ikke nogen skønhedsåbenbaring.
Men for intet at regne mod mediernes interviews. Medieforskeren fra P1 havde 11 øh'er på 20 sekunder. Det giver 33 øh'er i minuttet og altså en ØQ på 33. Jørgen Poulsen scorede 10 øh'er på 22 sekunder, altså en ØQ på knap 30. Spinsnak er sandelig ikke nogen enkel affære.
Øh-kvotienten bliver på den måde et direkte udtryk for, hvor lidt troværdig en person er. Jo højere ØQ, jo mindre troværdig. Det hænger igen sammen med, hvad der gør en person troværdig: Flydende tale frit fra leveren. Tale, der ikke er hæmmet af taktiske og strategiske overvejelser, men som bliver sagt, fordi det er talerens opfattelse. Jo, så enkelt kan sproget faktisk bruges.
Hvilket fører os tilbage til vores talehæmmede minister, for er der nogen, der har gjort spin til officiel sprogbrug, er det ham. Faktisk er han ansvarlig for den politiske lov, der siger, at al officiel information er spundet information. En pænere måde at sige, at den bedste garanti for, at noget er løgn, er, at det kommer fra officiel kilde.
Nu kan vi føje en teknisk underbygning til: øh-kvotienten. Den er som sagt en indikator. Vi kan sagtens møde spin uden "øh" (som f.eks. hos Kim Bäncke). Og rent faktisk kan vi møde personer, der er naturligt langsomme talere, og som bare har en dårlig vane med at fylde ventetiden ud med "øh" (folk, der har hørt Leuren Moret, ved hvad vi her snakker om).
Nu som altid skal vi bruge vores sunde fornuft. Især skal vi nu som altid tage hensyn til, hvad der bliver sagt. I tilfældet med landets statsminister er det nemt: Der bliver ingenting sagt - eller sagt noget løgnagtigt - og ØQ står rent. Det samme gælder vores medieeksperter fra Syddansk universitet eller fra Center for ditten og datten ved Københavns ditto - og mange andre.
De drukner i "øh". Er taktisk informationstomme eller fejlinformative, og kan derfor strategisk klædes af som ren staffage. Men er ikke desto mindre højeste mode.
- - - -
(1) Kim Bäncke bruger ikke "øh" i sit spin, men jeg kunne ikke idag finde et bedre eksempel. Så snart jeg falder over et, erstatter jeg det nuværende citat med det. |
6/25/2008
Kim: De vestlige diktaturer.
Sproget, og måden at sætte sprog sammen på, er den måde de vestlige diktatorer bruger i relation til befolkningerne, til at afholde befolkningerne fra at gøre åbent oprør.
Man må indrømme, at diktatorerne er meget dygtige til deres "fag".
Med sprogets hjælp har de (her i landet) fået befolkningen til at acceptere, at landet, i løbet af en periode på ca. tre et halvt årti, er blevet nedlagt.
Dette har de afstedkommet i forhold til en befolkning, der for en meget meget høj procentdels vedkommende ikke ønskede landet nedlagt ( det samme er tilfældet i de andre lande i Europa) og under påberåbelse af at "vi har demokrati of folkestyre".
Personligt tænker jeg på dem som diktatorer.
Bevares, de har fundet en anden facon end den, Stalin og Hitler brugte, en behageligere metode, men alt i alt gennemtrumfer de bare, hvad de selv vil.
Det større billed om hvor disse ting koordineres og hvem, der står bag, hører nok ikke hjemme i et indælg som dette,
men sprog og sprogbehandlihng er meget vigtigt for diktatorerne som middel til at holde befolkningerne i ro, mens de rent lovgivningsmæssigt nedlægger landet (landene)
Medierne er helt med på den ellers kunne det ikke gennemføres. 7/22/2008
Balder: Uden at jeg har lavet statistik på det, vil jeg mene at Ritt Bjerregaard må have den højeste øh frekvens af alle politikere i Danmark. |
